Bugserede vendeplove

Bugserede vendeplove

Ovlac producerer bugserede vendeplove fra 5-8 furer.

Som en nyhed til det danske marked er alle plove udstyret med et radial dæk af mærket BKT i størrelsen 500/45 R22,5-146d, for dels at give en mere stabil plov, men også at skåne jorden med større dimensioner samt lavere dæktryk og dermed større trædeflade.

På de 8-furede er der standard hjulaffjedring under transport.

Stensikring, Underplove

Der tilbydes 3 typer stensikringer – springbolte, mekanisk automatisk udløser med bladfjedre eller hydraulisk automatisk udløser for nem justering og tilpasning til varierende jordtyper. Plovens furebredde kan på alle plove justeres – på L modellerne er det i trin og på S modellerne er det trinløs hydraulisk variabelt.
Plovene kan leveres med den nye V-90 underplov, der er en muldplade i 3-lags hærdning til 62 HRc og er 8mm tyk. V-90 har den unikke egenskab at vende selv stiv lerjord godt rundt og efterlade en passende bred furebund til de efterhånden almindelige, men brede 650mm eller 710mm dæk. Alternativt kan der vælges en riste muldplade som er velegnet til klæbrige jordtyper så som humus.