Agromesse Mors genoplives 4.-5. dec.
I år 2020 og 21 afholdt 7 landbrugsmaskin-forhandlere og producenter fra Mors en decentral messe som erstatning for de aflyste dyrskuer pga. Corona. Det var en succes som nu igen afholdes.
HELE 12 MORS VIRKSOMHEDER GÅR SAMMEN OM DECENTRAL “AGROMESSE MORS 2025”
Agromesse Mors afholdes torsdag og fredag den 4. og 5. december rundt omkring på øen
Nyhed I forhold til Corona tiden
Under Coronaen, var der begrænsning for, hvor mange gæster vi måtte huse, og derfor foregik det over 4 dage. Det er heldigvis historie nu og derfor bliver det kun 2 dage hvor man kan besøge virksomheder på Mors i tidsrummet fra kl. 9.00 – 17.00 torsdag 4. dec. og kl. 9.00 – 19.00 fredag 5. dec.
Det er også nyt, at der denne gang er 6 hovedudstillere som lægger bygninger til, og 6 medudstillere som udstiller hos en af hovedudstillerne. Det er en super fin aftale da 12 værter vil være for mange lokationer.
Hver andet år
Vores filosofi er, at gøre turen rundt på Mors mere attraktiv i forhold til kun at besøge én virksomhed som holder åbent hus.
Ideen er at afholde Agromesse Mors i de ulige år, da der i de lige år afholdes Agromek. Vi håber det bliver en succes som vi kan gentage mange ulige år fremover.
Hvad kan der opleves
Ideen med at tage en tur til Mors, er at køre rundt og besøge de virksomheder, som man finder interessante og gerne ønsker at besøge. Dermed kan man på første parket få en god og saglig snak med personalet og samtidigt se og opleve virksomhedernes produkter og faciliteter og få et ekstra godt indblik i, hvad de enkelte virksomheder kan tilbyde netop til dig.
Måske planlægger man det ligefrem sammen med familien, til at holde en udflugt eller ferie i området – det kan jo kombineres med julehandel og julehygge i vores fantastiske hyggelige gågade i Nykøbing Mors. På Mors kan man finde mange gode overnatningsmuligheder på gamle hyggelige færgekroer eller hotel i Nykøbing.
